Tips & tricks: Sådan vedligeholder du bedst din gearkasse
Der findes aldrig et godt tidspunkt, til at bilens mekanik går i stykker – det er altid ubelejligt, og det er kedelige penge at skulle have op af lommen. Men det er nødvendige penge at investere, når uheldet er ude, og det gælder om at få problemerne ordnet hurtigst muligt efter at skaden er opstået. Dette for at undgå at et mindre problem spreder sig og bliver omfattende. Det kan nemlig hurtigt tage fart – og ligesom med rust hvor det gælder om at imødekomme problemet inden det opstår samt begrænse og bearbejde at rusten får fat og spreder sig, gælder det samme med bilens gearkasse. Opstår der problemer med gearkassens mekanik, skal der derfor handles hurtigt, både for at undgå at symptomerne spreder sig til den omkringliggende mekanik, samt af sikkerhedsmæssige årsager. Når der opstår problemer med bilens styretøj og gear, udgør det en potentiel stor sikkerhedsrisiko for både føreren af bilen samt medtrafikanterne, idet bilen ikke dur optimal. Herunder kan du få et kort indblik i hvilke faresignaler bilen sender, som du selv kan holde øje med for at være med til at spotte, hvornår bilen trænger til et eftersyn, samt hvad du selv kan gøre for bedst muligt at vedligeholde din bils gearkasse og forlænge levetiden.
Du kan læse mere om renovering af gearkasse
Sådan spotter du tegn på, at bilens gearkasse trænger til et eftersyn
Hvordan skelner man bilens knirkende, brummende og summende lyde fra hinanden, hvornår er det på tide at reagerer og hvordan kan man vide, om der blot er tale om almindeligt motorstøj? Der findes en lang række kendetegn, som du kan holde øje med og som kan være en indikation på, at bilens gearkasse trænger til et eftersyn. Listen er ikke udtømmende og det er samtidig værd at nævne, at blot fordi symptomerne er nævnt her, er det ikke ensbetydende med at din bil er på vej på skrotpladsen. Er du i tvivl om de uregelmæssigheder du oplever med din bil, så konsulter altid med en professionel mekaniker, som kan udføre et grundigt fejltjek på din bil. I listen herunder kan du få et indblik i nogle af de symptomer, som kan være tegn på at bilen skal til tjek.
- Uregelmæssigheder med bilens gear. Uregelmæssigheder med bilens gear kan vise sig både i forhold til en genstridig gearstang, der er svær at sætte i gear, eller en gearstang der hopper ud af gear. Dette kan være tegn på, at niveauet af transmissionsvæske er for lavt.
- Støj og mislyde fra gearkassen. Hvis du oplever at gearkassen er begyndt at støje med summende og brummende mislyde, kan det være et tegn på at gearkassen skal til eftersyn. Ligeledes hvis det begynder at lugte brændt.
- Manglende acceleration og en træt kobling. Hvis bilen ikke reagerer korrekt ved gearskifte eller hvis koblingen føles træt og slidt, kan det være tegn på, at fejlen skal findes i bilens gearkasse.
Tips til vedligeholdelse af bilens gearkasse
Hvad end du har en ældre eller nyere bil – og uanset om bilen er med manuelt eller automatisk gear, så vil tidens tand uundgåeligt sætte sine spor på bilens gearkasse. Det handler om at kende bilens signaler og at vide, hvornår man skal reagere. Samtidig er der en række ting, som du selv kan gøre, for at vedligeholde gearkassen.
Vedligeholdelse af bil med automatgear
Hvis du vil forebygge en defekt gearkasse, uanset om din bil er med automatgear eller manuelt, er det altid vigtig at sikre at bilen har et passende olieniveau. Transmissionsolien i bilens gearkasse har kort fortalt til opgave at smøre gearkassens mekanik. Hvis niveauet af olie er for lavt eller hvis konsistensen er forkert, kan det få gearet til at være genstridig. Tjek hellere olien en gang for meget, end en gang for lidt – og er du i tvivl, så skift altid olien. Dette er særlig vigtigt i biler med automatgear, idet gearkassen her indeholder et oliefilter, som skal filtrere skidt fra koblingen. En huskeregel er, at hvis olien er klar og rødlig, kan olieskiftet vente. Er olien derimod grumset og uklar, så er det på tide med et olieskift og filterskifte. Generelt råder man til at skifte olien hver 40.000 til 60.000 km.
Vedligeholdelse af bil med manuelt gear
Et obligatorisk olietjek er altid godt givet ud. Derudover findes der flere ting, som man råder bilister med biler med manuelt gear til, og dem kan du få indblik i herunder:
- Flyt foden fra koblingen. Husk at flytte foden fra koblingen når du holder for rødt – det gentagende og vedvarende tryk slider på koblingens udrykkerleje og koblingsplade.
- Flyt hånden fra gearstangen. Det kan lyde trivielt og størstedelen af os, kan sikkert nikke genkendende til at hvile hånden på gearstanden, mens vi kører. Men faktisk er det med til at slide på skiftemekanismen i gearstangen, og det kan medføre at gearet bliver genstridigt.
Søg
Nyeste indlæg
Kategorier
Tags
RSS
- Autoservice marts 21, 2021
- Bilreparationer marts 20, 2021
- Kobling marts 16, 2021
- Lej en kassevogn august 7, 2020
- Derfor bør du ikke ignorere symptomerne for defekte støddæmpere april 1, 2019
- Derfor bør du ikke ignorere defekt gearkasse symptomer marts 29, 2019
- Tips & tricks: Sådan vedligeholder du bedst din gearkasse marts 29, 2019
- 3 stærke grunde: Derfor bør du anskaffe et bilkamera! februar 13, 2019